Jeg nævnte Bamse på Kovu's side, og jeg syntes han fortjener en side for sig selv. Som første gangs hundekøbere var vi næmme at fange og Bamse blev købt efter at have levet de første 12 uger af sit liv, i en stald, sammen med hans mor og søskene. Vi elskede den lille hund til døde. Han var en del af familien, men efter lang tids sygdom med 2 discusprolapser, indlæggelse ved dyrlæge og sidst men ikke mindst, blødning fra begge ender, gik vi den tunge gang, og valgte at få ham aflivet. Det var nok den sværeste dag i mit liv, og jeg glemmer aldrig blikket i hans øjne da jeg holdte ham for at dyrlægen kunne komme til at give ham den sidste sprøjte. Jeg har aldrig nogen sinde været udsat for noget der tog så hårdt på mig. Selv i dag, 2 år efter, sidder jeg med tårer i øjnene i skrivende stund.
Bamse var min første hund og et pragteksemplar for racen. Han var blid og glad, og han var altid klar til en nussetur i sofaen eller i sengen mellem mig og min mand. Jeg elskede ham som en del af familien og jeg sætter stor pris på de 2 år jeg fik sammen med ham.
Han vil altid blive husket.