Begyndelsen:
Kovu... Det navn tog os rigtig lang tid at blive enige om... Jeg tror vi var de første 3000 navne igennem inden vi blev enige, men langt om længe var den der, og selv Anne kunne lide navnet. Men lad os starte med begyndelsen.
Det hele startede egentlig med en sort pomeranian der hed Bamse, men ham kan i læse om på hans egen side. Da han døde var vi enige om at vi ville vente og have ham lidt på afstand, men vi ville helt sikkert have hund igen. Jeg brugte timer på nettet, hvor jeg læste om alverdens hunderacer for at finde den rigtige hund til os. Vi var enige om at vi ikke ville have en ny Bamse, men han måtte godt ligne lidt, og så var det jeg faldte over den Japanske Spids. Efter en del research blev jeg enig med familien om at det var sådan en vi ville have og jagten på en avler gik ind.
Jeg fandt en avler der bor i Odder tæt på Århus, og da jeg selv bor i Højbjerg, var det jo nær ved perfekt. Jeg tog kontakt til Connie fra Kennel Nezumi og vi havde en længere udveksling af e-mails. Vores ønske var at købe en hvalp i foråret, men da Connie ikke ventede hvalpe før til efteråret, henviste hun os til Anne Romppanen fra Kennel Kisujin. Connie vidste at Annes tæve Nezumi Safi var med hvalpe, og havde en forvented nedkomst i løbet af nogle uger.
Efter en lang snak med Anne i telefonen, tog vi ud og mødte hende og hendes dejlige hunde. Det var lidt af et mylder der mødte os, da Anne selv har 5 eksemplarer af racen. Vi fik en fantastisk modtagelse af de fem firbenede og efter at have, på behørig vis, hilst på dem alle fik vi en snak med Anne. Vi blev enige om at vi gerne ville købe en hvalp af hende, helst en han, og hun blev enig om at hun gerne ville sælge os en sådan. Vi tog derfra med et løfte fra Anne om at hun ville ringe så snart der skete noget. Hun havde en forventning om at det ville ske i slutningen af den efterfølgende uge, så da vi stadig ikke havde hørt noget om lørdagen, kunne jeg ikke styre mig længere. Jeg måtte vide besked. Så jeg ringede til hende og fik at vide at Safi så småt viste tegn på at hvalpene var på vej. Søndag aften ringede telefonen så. Safi havde født. 2 fine piger og en stor dreng. Jeg var jublene lykkelig, for jeg havde virkelig forelsket mig uhelbredeligt i racen, efter mødet med Annes dejlige hunde.
Søndag d. 15-2-09:
Kørte vi så, med sommerfugle i maven for mit vedkommende, ned til Anne som bor lidt uden for Odder. Igen fik vi en fantastisk velkomst af hundene, men vi kunne jo dårligt vente. Så Anne gav os indstrukser om at stille os lige så stille ved siden af hvalpegården, og så ville hun finde hanen til os. Safi var ikke specielt tilfreds med al den opmærksomhed, men hun passede jo bare på sine hvalpe. Anne gik ind til Safi og gik hen til fødekassen. Hun stod med ryggen til, men lidt efter kom hun hen med en lille hvid bold som hun holdte forsigtig i sine hænder, og vi fik Kovu at se for første gang. Hvor var han sød, og Gud hvor var 7 uger egentlig rigtig rigtig længe. Vi fortalte Anne, over en kop kaffe, at vi havde besluttet at han skulle hedde Kovu. Hun syntes det var et godt navn.
Søndag d. 22-2-09:
Kørte jeg selv ned for at se ham igen. Man kunne tydeligt se at han var blevet større og han var lige begyndt at få øjne. Denne gang var Safi mere villig til at vise sine hvalpe frem, og jeg var med Anne inde i hvalpegården. Jeg tog de billeder jeg ville have af ham og stod og nussede ham forsigtigt i nakken. Pludselig kiggede Anne op på mig og spurgte om jeg vlle holde ham. Åh det ville jeg gerne, og da hun lagde den lille pels klump over i mine hænder fik jeg en hel klump i halsen. Det her var min hund jeg stod med i hænderne og hvor var han da bare dejlig. Jeg lagde ham forsigtig tilbage til hans mor, og efter en kop kaffe og hundesnak kørte jeg tilbage til Højbjerg. 6 uger igen... Hvor kan 6 uger dog føles lange...
Torsdag d. 26-2-09:
Så fik vi Kovus fulde navn. Det der kommer til at stå på hans stamtavle: Kisujin Meisaku Kovu. Kisujin som er navnet på kennelen, Meisaku som er kuldnavnet og som betyder Mesterværk på japansk, og Kovu som vi gerne ville have ham til at hedde. Det er da et fint navn, og når man ser billederne af lille Kovu, forstår man jo godt hvorfor Anne valgte navnet Mesterværk :)
Søndag d. 1-3-09:
Tredie besøg ved vores baby. Han er nu 3 uger gammel og bliver mere og mere bedårende for hver gang vi ser ham. Det var specielt sjovt denne gang, for han er begyndt at komme lidt rundt i kassen. Det var sjovt at se hvordan han “angreb” hans mor og tog hele hendes ene pote ind i munden for at gnave på den, selv om det nok var mere et sutte angreb, siden han ikke har fået tænder endnu. Men logre med halen, det kunne han. Så efter 3 minutters leg, var han godt træt og fandt et hjørne hvor han kunne få lidt søvn.
Vi drak en kop kaffe sammen med Anne og sagde pænt tak for kigget, og så kørte vi hjem igen. 5 uger til han skal med…. 5 laaaaaaange uger…*suk*
Søndag d. 15-3-09:
Anne inviterede os til agility støvne, som blev holdt på Vilhelmsborg. Vi tog der ud hele familien og havde en rigtig god dag, hvor vi, blandt mange andre hunde, så far Albert løbe. Vi syntes han var meget dygtig, men han fik ikke en placering. Anne fortalte dog at han havde fået en 4. plads i et løb vi ikke så :)
Da Anne var færdig, tog vi med hende hjem og så til vores lille hund. Hvor er han blevet stor siden vi så ham sidst. Og tænder... Det har han;) Han tumlede rundt på både William og Marcus og legede og havde det sjovt. Desvære havde vi glemt vores kamera, så ingen billeder denne gang:( William syntes at, selvom der kun er 3 uger tilbage til vi får ham, der er laaaaaaang tid tilbage..;) Og moren giver ham jo nok ret...
Søndag d. 22-3-09:
Vi var til hvalpetræf ved DcH i Odder, hvor vi pludselig var omgivet af 35 japanske spidser. Nogle af dem var far Alberts afkom, andre var mor Safis og helt andre igen var fra de andre kenler i området. Vi mødtes i deres klubhus, hvor vi fik en lækker morgenmad og en snak med Anne. Efter morgenmaden skulle alle ud og gå, og Anne redede virkelig Williams dag ved at lade ham gå med lille Haidu. 35 hunde og tilhørende mennesker fandt i samlet uorden ned på Rude Strand, og Gud hvor hundene hyggede sig. Mange var helt ude i vandet, men ellers spurtede de bare frem og tilbage.
Efter et stykke tid gik vi alle tilbage til klubhuset, hvor der var frokost. Hver familie havde haft en ret med og ud af det blev der så lavet "tag selv" bord. Da alle havde spist, var der agility, lydighedstræning og ring træning uden for. Det var en rigtig rigtig hyggelig dag, og Thomas og jeg blev enige om at vi glæder os til at komme med næste år.
Da Anne kørte hjem kl 16, fulgte vi endnu en gang med. Kovu er nu 6 uger gammel og der er kun 2 uger tilbage. Ham og hans søstre fór ud og ind fra haven. De tyggede lystigt i vores tær og fingre og alt andet de kunne få puttet i munden. Kovu var specielt farlig hvilket han fortalte med en frygtelig knurren.;p Igen havde vi glemt vores kamera :( men jeg aftalte med Anne at vi kunne komme i næste week end og tage billeder. Det vil jo være sidste chance for det nede ved Anne og sammen med hans søstre, for ugen efter skal han jo hjem.... Neeej hvor vi glæder os... KUN 2 uger tilbage....
Søndag d. 29-3-09:
Ja så blev det jo den sidste søndag hvor vi besøgte Kovu. Næste gang vi køre der ned, er det for at hente ham hjem… 1 uge tilbage… kun 5 dage… Jeg tror det bliver de længste 5 dage i mit liv…
Nå men… Kovu, Daisy og Chantie havde virkeligt travlt da vi kom, og de havde faktisk ikke rigtigt tid til at snakke og nusse, men hvis vi ville tumle og tage en rask lille slåskamp, så var de mere end klar. Kovu fandt sig dog værdigt i at blive taget op og nusset af sin kommende familie… Bare det ikke var for længe af gangen ;) Han fandt Macus tær enormt uimodståelige og jeg er sikker på at han fandt en ny bedste ven i William. Han var flere gange ved at kravle op på skødet af ham, men da benen jo er lidt korte endnu, trimlede han af igen.
Efter at have stået model til megen nussen, tumlen og tagen billeder, (ja vi huskede kameraet denne gang :D) faldt de tre hvalpe omkuld i en bunke i et hjørne og tog en lur. Efter en kop kaffe og en snak om hvornår vi henter, kørte vi hjem.
5 dage…. Uha….
Søndag d. 5-4-09:
I dag sker det… I dag kommer Kovu hjem… Uha hvor vi glæder os. Anne har sagt vi skal komme klokken 16. Hun vil gerne lige snakke kontrakten igennem med os. Klokken er 15 nu. Én time tilbage…. yeay….